Testimonials

Anders Schmidt Dideriksen, PSC Manager, Gemalto, Tyskland

“Jeg har haft Karina Maria som mentor i snart et år.

Det som jeg har oplevet er, at hun er god til få mig til at tænke på nye måder og se mig selv udefra, på måder som jeg ikke før har tænkt. Det vil sige, at jeg er blevet mere bevidst om mine egne handlinger, og det jeg udstråler, og dermed hvordan jeg påvirker mine kolleger og medarbejdere – kort sagt at lære mig selv bedre at kende.

Det gør, at jeg i højere grad bevidst kan påvirke dem i den ønskede retning, hvilket er essentielt for mig som leder i en organisation, hvor der sker store forandringer og ikke bare den daglige effektivitet skal forbedres, men hele organisationens mindset.”

www.gemalto.com

Mads Hyre-Dybbro, Country Finance Manager - Denmark, Adecco

”Jeg har nydt godt af samarbejdet med Karina Maria af flere omgange inden for rekruttering, coaching og teamudvikling. Hun har en unik indsigt i, hvordan man bedst muligt sammensætter teams, og kan via en empatisk og professionel tilgang meget hurtigt forstå individers kompetencer, såvel faglige som personlige.

Karina Maria forstår, hvad ledere har brug for for at blive udfordret, og hun er ikke bange for at stille kritiske og svære spørgsmål, hvis hun kan se, at det flytter den person, som hun samarbejder med.”

www.adecco.dk.

Jesper Amsinck, Logistikchef, Matas

“Jeg oplever altid Karina Maria som en meget dedikeret, seriøs og målrettet person og alligevel meget omgængelig. Altid formår Karina Maria at skabe en positiv og fuldstændig tryg stemning omkring sig, som ingen andre jeg kender evner. Afkodning af situationer, behov og mennesker gøres ubemærket af Karina Maria, hvilket har bevirket, at de ansættelser, jeg har foretaget gennem Karina Maria, er lykkedes til alles fulde tilfredshed.”

www.matas.dk

Rune Seest Larsen, Direktør, Frokostkonsulenten ApS

“Jeg har haft et langvarigt samarbejde med Karina Maria Nyberg og Mentor & Kompetencehuset, og jeg tilskriver en stor del af æren for succesen i Frokostkonsulenten ApS, Karina Marias eminente arbejde med at hjælpe os med at rekruttere de rette profiler.

Som leder er det vigtigt for mig at vide hvilke forcer og svagheder min medarbejdere har allerede inden deres første arbejdsdag, så jeg kan sikre, at de får så mange og så store succesoplevelser fra dag 1 som overhovedet muligt. Med den sparring, vejledning og hjælp jeg får fra Karina Maria, har jeg kunnet sørge for dette hver gang.

Karina Maria har foretaget personlighedstests og lederanalyser for os, hver gang vi har ansat, og lagt vores personligheder ovenpå hinanden, så vi kan alle kan se, hvor vi skal være opmærksomme.

For mig har det også været vigtigt, at mine medarbejdere ved hvor jeg har nogle udfordringer. Jeg har på tidligere arbejdspladser haft store problemer med kolleger, der ikke forstod mig, men det problem har Karina Maria hjulpet mig med at være opmærksom på, så jeg i dag kan kommunikere frit på mange niveauer.

Jeg anbefaler Mentor & Kompetencehuset til bogstaveligt talt ALLE der har ansatte, kontakt til kunder, klienter o.l., da jeg er 100 % overbevist om, at det er en god investering både på den korte og lange bane.”

www.frokostkonsulenten.dk

Stefano Fiskbæk, Salgschef, Frokostkonsulenten ApS

“Jeg har oplevet Karina Maria som utrolig behagelig, professionel og tillidsvækkende. Jeg mødte hende første gang før min ansættelse til en ‘kort’ snak. Den varede så over en time. Man føler sig tryg, og det er super vigtigt, når man skal udvikle sig professionelt, men også personligt.

 

Vi har blandt andet arbejdet meget med de forskellige persontyper, og hvordan vi tror, andre opfatter os som mennesker, holdt op imod hvordan vi ser os selv. De udfordringer, vi møder med de mange forskellige personligheder på jobbet, kan være ret ekstreme, men som vi også opdagede, at når man har de samme personligheder kan der være ligeså store udfordringer.

 

Hvordan håndterer man dårlige dage, hvordan agerer man i pressede situationer, og hvordan får man det bedste ud af de forskellige udfordringer i hverdagen? Dette er altsammen noget Karina Maria hjælper Frokostkonsulenten med.

 

Personligt har jeg lært, at det er okay at fejle og kende sine fejl. Men vigtigst af alt så findes der værktøjer til at løse disse udfordringer. Jeg er blevet opmærksom på flere områder, som jeg dagligt arbejder med.”

 

www.frokostkonsulenten.dk

Louise Bro Jensen, Leadmanager, Frokostkonsulenten ApS

“Min oplevelse og mine forventninger til Karina Marias arbejde gik ud over alt forventning!

At hun som et fremmed menneske kan gå ind og analysere mig på den måde, hun gjorde, med hjælp fra hendes metoder var fuldstændig forbløffende.

Derudover er hun så nem at tale med, og at hun kan læse en som en åben bog uden at det føles forkert, er helt fantastisk.

Da jeg har skullet starte nyt job har jeg skulle lave personlighedstest og logiktest for at opnå bedst match med kommende kollegaer.

Hun har analyseret disse tests. Det gav mig virkelig stof til eftertanke, og samtidig gav hun mig nogle gode værktøjer, som jeg kan bruge fremadrettet.

Det er ikke sidste gang jeg vil benytte mig af Karina Maria. Hun vil helt klart være et godt led for mig i min senere udvikling, også fordi hun er så empatisk og virkelig engagerer sig 110 %”

www.frokostkonsulenten.dk

Malene Blangshøj, Afdelingsleder for HR- og Kommunikation, Egedal kommune

“Karina Maria har siden 2015 været en god dialog- og sparringspartner. Vores samarbejde startede ved en feedback på en personprofil-analyse, hvor hun på en god og imødekommende måde gav feedback.

Efterfølgende har jeg brugt Karina Maria i forskellige sparringssituationer både i forhold til egen ledelsesudvikling samt i forhold til at skabe udvikling og forandring i min afdeling.

Karina Maria er altid meget imødekommende og engageret, og samtalerne har altid været af høj kvalitet og har bidraget til at skabe fremdrift af forskellig karakter.”

www.egedalkommune.dk